Mandø er præget af flade og åbne marskflader, der øen rundt afgrænses mod havet af diger og klitter.
Den inddigede marsk anvendes mest til græsning. På øens vestlige del ligger en lille by i læ bag diget. Der er få træer på øen, og i modsætning til det varierede landskab på de store øer har landskabet på Mandø en meget ensartet karakter. Forbindelsen til øen foregår oftest med traktorbus. Se foto.
Mandø - kroen på øen i havet
Kroen blev bygget før år 1900, oprindeligt som forsamlingshus, men blev senere ombygget til kro. Den er blevet renoveret flere gange, men er holdt i den oprindelige stil.
På kroen er vi inspireret af området omkring øen, der giver ro, afslapning og hygge.
Dette tilstræber vi at videreføre på kroen ved at lave god dansk mad med inspiration fra området samt benytte dets råvarer i vores retter.
Mandø Kro er kendt for sine kurser, specielt de spændende slank- og vinkurser. '
Aftenmenuerne er ligeledes i den lette ende af skalaen - dog ikke altid. Derudover er der lidt anderledes weekendophold med mad baseret på bestemte emner og dertilhørende vine.
Et besøg på Mandø Kro uanset årstid er altid en oplevelse, kom i februar til og med april og oplev de store sværme af fugle. Kom i oktober eller december og oplev en ro, der giver sjælefred. - Ja, øen er smuk på forskellige måder hele året.
På Mandø Kro er ro, sjælefred og hygge ikke et koncept, men en livsstil. Se menuen, værelser mm. her
Med venlig hilsen
Jørn Luther